| Johan Georg Galster |  |
Døbt:
Død:
Begravet:
25.09.1848 i Nørresundby Sogn, Kær Herred, Aalborg Amt
- Fader Frederik Julius Christian Castonier, født 16.04.1761, død 20.05.1838, general, garnisionschef i Ålborg og senere Fredericia - gift med
- Elisabeth Augusta Christiane, født Bruun, 03.11.1765 (eller 1766), død 14.04.1829,
- 1830 med Frederica Lovisa Dinesen, født 1770, død 1833.
Døbt:
Død:
Begravet:
28.11.1860 i Købehavn
december 1860 i Nørresundby
Elisabeth Augusta Cathrine, født 05.05.1817, død 11.08.1817
Lorenz Bertelsen Galster, født 26.05.1818, død 15.11.1820
Jens Johan Julias Christian August Galster, Jernstøber i Nørresundby, født 30.11.1819, død 04.09.1884
Lorenz Bertelsen Galster, Købmand i Nørresundby, født 27.01.1821, død januar 1888, gift med Margrethe Andrea Jørgine Vilhelmine Due, født 19.05.1826, datter af toldassistent, død i Aalborg december 1910
Johan Georg Galster, Styrmand, født 20.09.1825, død 01.10.1845 af dysenteri. Ugift. Begravet i Nørresundby
Henrik Ludvig Galster, Fotograf, kunstmaler, miniaturemaler, 22.01.1826, død 24.06.190l. Begravet Garnisons Kirkegården i København. Ugift
Elisabeth Augusta Cathrine Galster, født 22.01.1826, død 24.05.1827
Anthon Christian August Galster, Skibstømrer, født 03.02.1833, vist nok død i Callao i Peru, Årstal ukendt. Ugift
Frederik Galster, Grosserer i København, født 03.02.1833, død på Skt. Hans Hospital 29.01.1905. Begravet på Garnisons Kirkegaard. Ugift
Carl Galster, Kaptajn, kursusbestyrer, født 28.08.1835, død 22.10.1891
Harald August Galster, Grosserer i København, født 27.03.1838, død 27.07.1924
I året 1800 fik Johan Georg Galster ansættelse i det store handelshus Bulton, Walkers & Collins i Birmingham, og i 1802 blev han for samme firma rejsende på fastlandet og her bl.a. i Danmark. - Vist nok som følge af Napoleonskrigene og "fastlandsspærringen" slog han sig i 1807 ned i Danmark vist nok i København. - April 1808 kom han til Ålborg, hvor han oprettede væveri og strømpefabrik og senere hattefabrik, handskefabrik, købmandsgård m.m. - Efter Statsbankerotten måtte han en tid udstede egne pengesedler.
Fik 1806 broderen, strømpevæveren Johann Michael Galster til Ålborg og anlagde her en strømpefabrik, som denne ledede. - Strømpefabriken havde sit eget spinderi og brugte jysk eller eiderstädtsk uld eller en blanding af begge dele, og den var jo stadig at faa. Ulden udleveredes til spindersker, der tog den med hjem - vi er her pan husindustriens stadium. Strømpefabrikken tilvirkede og undertøj. - 1809 var der 124 Spindersker og 15 Svende tilknyttet strømpefabrikken.
1809 oprettede han et lærredsvæveri og et fellberederi (garveri). 1810 oprettede han en hattefabrik. 1811 oprettede han en handskefabrik. Det havde ved handskeproduktionen været skik, at svendene både tilskar og syede handskerne, men Galster hidkaldte fra udlandet en dygtig skrædder, som oplærte de lokale kvinder til at sy handskerne.
I 1813 havde handkefabriken 126 beskæftigede, mens lærredsvæveriet, hattefabriken og fellberederiet kun beskæftigede 17 ialt.
Han fik 15. juli 1814 Privilegium på at drive Bondehandel (købmandsvirksomhed) i Nørre Sundby og han forblev resten af livet i Nørresundby og drev her en købmandsvirksomhed med skiftende op- og nedture. - Han blev 31. juli 1815 udnævnt til kongelig agent.
Efterfølgende køber han 1811 (Matr. 403), 1802 (Matr. 393), 1815 (Matr. 406), så han efterhånden ejede husene fra Løveapoteket til et stykke ud på Boulevarden samt hjørneejendommen syd for Algade. - Se evt. [kort].
ninger:
-
I 1807 var Johan Georg Galster kommet til Danmark og havde året efter nedsat sig i Ålborg. Her grundlagde han flere fabriker, som gik strålende, indtil pengekrisen kom i 1813. For at hjælpe ham, der var en driftig og evnerig mand, gav regeringen ham (1814) privilegium på at drive bondehandel i Nørresundby, d.v.s. sælge "grove varer" som jern, kul, tjære. Varerne skulde han købe hos ålborgkøbmænd. - Handelen, "Sundby bod", lå ved færgebroen, og her boede han. - 1815 blev han udnævnt til kgl. Agent.
I den svære tid, der fulgte efter statsbankerotten, havde han mange vanskeligheder. Med købmandslauget i Ålborg lå han i stadig strid. De beskyldte ham for at købe varerne direkte og for at sælge andre varer, end privilegiet tillod ham. I 30'erne og 40'erne, da de gode tider kom, steg hans velstand, men striden vedvarede. I 1846 lod han derfor sine to unge sønner, Julius og Lorentz nedsætte sig i Ålborg som købmænd, og så fik han altså virkelig sine varer fra Ålborg købmænd.
Da Galster i 1848 var død, rykkede Købmandslauget straks frem med et andragende til Justitsministeriet: "Privilegiet var givet til Galster personlig ("denne Udlænding, der i ingen Henseender havde gjort sig fortjent til nogen Gunstbevisning"), og burde nu ophæves." Men Privilegiet overdroges til hans Enke, Fru Charlotte Galster. Og Laugets Kamp fortsattes!
Mellem grundlovens løfteparagraffer i 1849 var, at "alle indskrænkninger i den frie og lige adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal hæves ved lov". I 1855 var de nationalliberale kommet til magten, og som et led i kampen for næringsfrihed udstedtes 16. februar 1856 en lov, hvorved bl.a. landsbyen Nørresundby blev gjort til "handelsplads". Med færgebroen som centrum og med en radius af 1000 alen blev byen og de nærmeste jorder skilt ud fra det øvrige sogn. - Følgen var, at flere ålborgkøbmænd flyttede over fjorden eller anlagde filialer i Nørresund, og ikke mindre end 18 handlende nedsatte sig i handelspladsen.
Lorentz, som drev købmandshandelen, tog konsekvensen af den skærpede konkurrence og rev den gamle "Sundby Bod" fra 1815 ned og opførte en ny flot købmandsgård - 2 etages, så den kunde se alle husene i Nørresundby over hovedet. Men så kom "Pengekrisen", og der måtte 1859 gøres "Opbud". - Moderen døde 1860, og den nye købmandsgård overtoges af Lorentz Galster, der søgte at føre handelen videre under de nye forhold. Så kom krigen 1864 og bragte ham så betydelige tab, at han måtte afstå gården til "Diskonto-, Laane- og Sparekassen i Aalborg", og da "Den store Brand i 1865" havde lagt "Den galsterske Gård" i aske, var det banken, der fik den store assurancesum udbetalt. - Handelen var ophørt.
Kjeld Galster fortæller om "familien og Johan Georg Galster" i artiklerne:- "Agent Johan Georg Galster" i "Fra Himmerland og Kjær Herred, 1948, side 153-207" (Det Nordjyske Landsbibliotek) om Johan Georg Galster (1776-1848), som fra 1808 arbejdede i Ålborg/Nørresundby med væveri, strømpefabrik, hattefabrik, handskefabrik, købmandsgård m.m.
- "Et handelshus` fallit i Nørresundby 1859 og 1865" i "Fra Himmerland og Kjær Herred, 1951, side 1-30" (Det Nordjyske Landsbibliotek) om slægten Galster i Nørresundby/Ålborg i 1800'tallet.
- "Kaptajn Galster" i Personalhistorisk tidsskrift, argang 72, 1952, side 151-165. (Det Nordjyske Landsbibliotek).
I folketællingen fra 1834 er hustruens navn angivet til Elisabeth Scharlotte Movine Castonier.
Af 1850-folketællingen for København fremgår, at sønnen Frederik Galster, 17 år, Nørre Sundby ved Aalborg er kontorist og boende hos Grosserer Marinius Emanuel Grøn og hustru Caroline Louise Grøn på adressen Holmens Kanal 260 stuen, Øster Kvarter i København (staden).
Af 1850-folketællingen for København fremgår tillige, at sønnen Carl Galster, 15 år, søn af enkefru Galster, Nørresundby, sammen med en række andre unge bor hos theologisk candidatus og lærer Hans Egede Glahn og Adelheid C.A.F. Radecke i boligen Amaliegade 156.1.sal i København (staden).
-
Foto af [maleri af Johan Georg Galster], malet af sønnen Henrik Ludvig Galster. Maleriet er malet på træ og måler 8½ x 12 cm. På bagsiden står med blyant: "Agent Kjøbmand Johan Georg Galster Nørre Sundby & Aalborg. Junior(?) H. L. Galster". - I privat eje i familien.
[Maleri af Agent Johan Georg Galster]. - Malet 1824 af Ole Rasch i Lindholm.
[Henrik Ludvig Galsters maleri] af faderen Johan Georg Galster. - Malet posthumt 1849.
[Maleri af hustruen Charlotte Galster]. - Malet 1855 af sønnen Henrik Ludvig Galster.
[Nørre Sundby Bod] fra 1815. - Malet 1841 af sønnen Henrik Ludvig Galster. - Siddende sognepræsten Frederik Winding (1775-1842) og fru Galster. Gående over torvet agent Galster.
Den nye købmandsgård, [Den galsterske Gård], som sønnen Lorentz lod opføre i 1857, i stedet for Nørre Sundby Bod. - Familien måtte efterfølgende afstå ejendommen ved tvangsauktion den 15. maj 1865, og 9. juni 1865 brændte ejendommen ned til grunden i forbindelse med den store brand i Nørresundby.
Efter Statsbankerotten måtte Johan Georg Galster en tid udstede egne [nødpengesedler] (5,6 cm. x 2,6 cm.) 16 skilling 1809, håndskrevet på spillekort - klør: Tekst: Nr. 41 - er 16 s. gjelder Sexten Skilling. Brödrene Galster Strömpefabrik". - På bagsiden rødt laksegl. - Nødpengesedlerne kan ses på Aalborg Historiske Museum.
Johan Georg Galsters [nødpengeseddel] efter statsbankerotten 1813, hvor man var gået over til et nyt møntsystem og ikke havde tilstrækkelig med skillemønt. - 3 Rigsbankmark, håndskrevet - Tekst: Nr. 18765 Reg. 431 - 3 Rigsbankmark. - Gjelder TRE Rigsbankmark N.V. - Paa Anfordring indløses TO af disse Sedler med EN Rigsbankdaler Navne Værdie. - Aalborg. 1814. Johan Georg Galster.