| Carl Galster |  |
Moder Elisabeth Scharlotte Mari Ane Castonier, født 1793 i Fredericia og død 1860 i København.
Døbt:
Død:
Begravet:
22.10.1891 i København
Moder Hanne Sophie J. Petersen, født 1810 og død 1856
Døbt:
Død:
Begravet:
25.11.1922 i København
Elisabeth Galster, født 1865, død 1896. Ugift
Helga Galster, Klasselotterikollektrice, født 1867, død 08.03.1947
Emma Louise Galster (kaldet Vivi), født 1869, død 07.06.87
Sigurd Galster, Gartner, født 1871, nok død 1923 i Kanada. Ugift
Johan Georg Galster, Overretssagfører i Thisted, født 25.11.1873, død 28.06.1922, gift 1902 med Gerda Westergaard, født 25.06.1872 i Horsens, død 16.05.1921 i Thisted. - Børn: Grethe Castonier Galster (1904-1942) - Anne Lise Castonier Galster (1906-1981) - Grafolog Sigbrit Castonier Galster (1907-1988) - Billedhugger Johan Georg Castonier Galster (født 1910)
Hugo Galster, født og død 1877
Valdemar Galster, Redaktør, født 24.02.1880, død 12-8-1930, gift 1904 med Elva Nielsen, født 12.02.1882. Ægteskabet opløst. - Børn: Helge Viben Galster (1904-1928) - Korrespondent Else Viben Galster (1908-1976).
ninger:
- Af 1850-folketællingen for København fremgår, at sønnen Carl Galster, 15 år, søn af enkefru Galster, Nørresundby, sammen med en række andre unge bor hos theologisk candidatus og lærer Hans Egede Glahn og Adelheid C.A.F. Radecke i boligen Amaliegade 156.1.sal i København (staden).
Rektor Dr. Phil. Kjeld Galster beskriver hjemmet i Nørresundby og Carl Galsters livshistorie i sin [artikel om Carl Galster] i Personalhistorisk Tidsskrift, 1951/52, siderne 151-165
Af artiklen fremgår, at Johan Georg Galster var fra sin fødeby fabriksbyen Erlangen i Bayern kommet til Birmingham og berejste som repræsentant for et stort firma dér Danmark og Skandinavien. 1807 - under Fastlandsspærringen - bestemte han sig til at slå sig ned i Danmark. Han nedsatte sig i Ålborg og grundlagde store virksomheder dér; men pengekrisen 1813 slog ham ud. Han reddedes ved at få monopol på "bondehandel" i Nørresundby, og gennem mange vanskelige år blev han, efterhånden som tiderne bedredes, ved sin forretningsdygtighed en velhavende mand.
Han blev 1815 gift med Charlotte Castonier, en datter af obersten i Ålborg, Julius Castonier, senere general i Fredericia.
I dette hjem blev Carl Galster født 26. august 1835, og her voksede han op som no. 6 af 7 brødre.
Drengen, der var vant til det frie liv på fjorden, ville være søofficer, og kun 10 år gammel blev han sendt til København for at gå på søakademiet. - Søkadet blev han nu ikke - fliden har vist svigtet - men 1854 bestod han eksamen som landkadet. 1856 blev han sekondløjtnant ved 5. bataljon i Rendsborg, og 1857 forsattes han til 17. i København.
Det var ikke nogen sorgfri ungdom han fik: 1848 var hans fader død. Købmandshandelen blev fortsat af de to ældste brødre, Julius og Lorenz, i moderens navn. 1851 flyttede hun til København med sin yngste san Harald, og Carl havde således sit hjem i København - fra han var 10 år til han blev 16 havde han boet hos fremmede. Men 1859 gik moderen fallit, købmandshandelen i Nørresundby kunne ikke stå pengekrisen fra 1857 igennem. Alt skulde sælges, indbo og det hele.
Carl Galster havde 20 daler om måneden. Men moderen skulle hjælpes. Han købte på kredit møbler fra hjemmet, så moderen dog beholdt noget af det, hun var vant til at have om sig i det store hjem. - Men nu måtte han samle sin energi, og han gjorde det; han gik rundt til alle byens skolebestyrere og søgte timer som lærer i matematik for den betaling, man ville give ham. Maribos skole var den første, han blev knyttet til. Samtidig arbejdede han på at skaffe sig så mange privattimer som muligt. - En af hans elever fortæller:
- "Galster vandt hurtigt sine elevers hengivenhed. Der var noget i hans hele optræden, som straks satte ham i et langt inderligere forhold til drengene, end det ellers kendes mellem lærere og elever. Det kom af, at Galster havde en egen evne til at se livet med de unges øjne, til at forstå, hvorledes de unge efter de forhold, hvorunder de var udviklede, måtte opfatte, hvad der mødte dem; og dertil kom en skånsom dom over ungdommens fejl og en aldrig svigtende redebonhed til at hjælpe med Råd og Dåd, når det gjordes nødvendigt. Man mærkede straks, at Galster ikke var nogen almindelig lærer. Alle de sædvanlige drengestreger forfejlede deres virkning på ham. Der var ikke spor af fornojelse ved at fylde Lommerne på hans overfrakke med kridt; han bemærkede blot dertil, at han også informerede hjemme, han havde derfor altid god Brug for det".
- Moderens ulykke havde ligesom løst de bundne evner og kræfter
i ham. Året efter (1860) døde hun. Men nu var han i gang. - Da Carl var kommet hjem fra sin moders begravelse i Nørresundby, skrev han, 12. december 1860, til sin broder Harald:
- Du kan tro, kjære Harald, at det var mig hårdt at komme tilbage til det Sted, hvor jeg så ofte har set min Moder vandre om. Alt minder mig om hende og bringer mig til den Erkendelse, at hun har fået Ret, når hun siger, at jeg vil komme til at savne hende. Jeg føler hendes Tab umådelig meget og ønsker mangen Gang, at jeg kunde have hende. Men det må jeg jo ikke og ærlig talt må vi jo være glade over, at hun er gået bort på denne Tid, så at hun ikke fik at høre eller se al den Elendighed i Jylland. Ja, vi må være glade dermed, thi i Sandhed, den Fremtid hun så imøde var kun sørgelig, og mellem os sagt kneb det jo ikke ubetydeligt for mig at holde alt gående. Imidlertid er det vist, at Mindet om hende aldrig skal uddø hos mig; dertil har hun været mig en altfor kærlig og god Moder, og det er jeg overbevist om, kjære Harald, du vil heller aldrig glemme hende.
- Din hengivne BroderPå dette tidspunkt var der nu også sket noget andet, der nok skulle ægge energien. - På landakademiet havde han fået en kammerat Harald Holbøll (1837-1919, senere generalmajor, udgav 1911 en Brigadeadjudants Erindringer fra 1864). Han var kommet i hans hjem i Akademigaden og havde der truffet hans søster Marie (1840-1922). Da hun havde fået plads som huslærerinde i Middelfart, fik hun en dag pludselig brev:
CARL.
- "I Middelfart har jeg nu været en Nat, lad det ikke overraske dig, du har vel alt længe ventet mig. Jeg længes umådelig efter dig; hvornår må jeg se dig; jeg sidder paa Hotellet og venter på Svar.
Din tro og hengivne
CARL. - Så var de forlovet, og 12. november 1860 forkyndte han den store nyhed for sin broder Julius i Nørresundby:
- Af medfølgende Visitkort vil du se, at du har fået en Svigerinde.
Det var mig en komplet Umulighed at holde det længere ud, og da Læsningen ikke rigtig ville gå, besluttede jeg mig endelig til at vove et Slag; jeg vandt, og jeg regner mig nu til een af de få lykkelige på Jorden. Ja, du kjender jo, min kjære Julius, min Marie, ikke sandt, hun er mageløs, og jeg håber, at du og din Kone ville glæde eder, samt tage Del i den Lykke, der er blevet mig tildel.
Ja, jeg kan naturligvis godt høre dig sige: "Han er gal at gjøre et sådant Skridt på sådanne Udsigter", og jeg kan derfor berolige dig med, at jeg ganske rolig, efter at have kjendt hende i 4 År, har forlovet mig på Guds Forsyn. Det er vist, jeg har den Tro og den Overbevisning, at han vil hjælpe, og vi bryde os ikke om at vente længe.
Nå, kjære Julius, er det ikke en prægtig bror, du har, der har skaffet en sådan Svigerinde som Marie; ja, du kjender hende jo en Smule, og da jeg allerede tidligere har talt til dig derom, kan du vel allerbedst forstaa min Lykke. Gud give, jeg nu blot måtte bestå denne Examen, for hendes Skyld; så ville alt nok gaa. Marie har rigtignok sagt til mig, at hun ikke ville bryde sig om, at jeg faldt igjennem; hun ville anse det som det bedste, hvad der sker.
Det var en ganske udmærket Gås, og Kartoflerne vare også gode. Sækkene ville blive dig tilsendte ...Din hengivne Broder
CARL. - Nu arbejdedes der med yderligere energi. Pladsen foran den sorte tavle i hans værelse var aldrig tom, når han var fri for tjenesten. - Ved juletid 1862 stod brylluppet. De nygiftes bolig blev Voldmesterhuset på Vestervold, lige over for Sølvgades kaserne, og en gladere mand end Galster kunne ikke tænkes, når han fra sin arbejdsstue på kasernen ilede op ad Voldbakken for at nyde sine korte fristunder.
Men godt et år varede, så kom krigen 1864 og Carl Galster stod med 17. regimet ved Dannevirke. - Kjeld Galsters artikel i Personalhistorisk Tidsskrift, 1951/52, fortæller herom og om Carl Galsters liv - i høj grad belyst gennem Carl Galsters egne brev.
Af oversigt fra Carl Galster fremgår, at sønnen Johan Georg Castonier Galster dør i 1922. - Han er far til Johan Georg Galster, født 1910. Af hjemmeside på nettet fremgår, at Johan Galster er billedhugger. Johan Georg Galster er far til sønnen Henrik Galster.
Af oversigt fra Johan Georg Galster fremgår, at oberstløjtnant Carl Johan Galster dør 1952. - Elisabeth Galster dør 1896. - Helga Galster dør 1947. - Vivi Emma Louise Galster dør 1887. - Sigurd Galster dør 1923. - Hugo Galster dør omkring 1880 og Valdemar Galster dør 1930. - Af oversigten fremgår tillige en række slægtsoversigter for efterkommere af Carl Galster og Marie Louise Caroline Cathrine Holbøll, som jeg langs ad vejen vil indarbejde i materialet.
-
[Foto] af sølvske, lavet af medalje.
I forbindelse med juleforberedelserne blev arvesølvet hentet hjem fra banken, og samlingen blev med stor respekt gennemgået og vurderet med henblik på, hvad der i år skulle med på julebordet. - Og også sølvskeen, som "mor" fortalte var lavet af en medalje, som Napoleon havde givet til .. blev beset! - Falkeblikket faldt på initialerne "CG" - sandsynligvis for "Carl Galster".
- Inskriptionen på medaljen er tysk og lyder: "DIE WAHRE FREUNDSCHAFT STEHT FEST WIE IN UNGEWITTERN GEBIRGE GOTTES MÆGTIG STEHN IHR MAAS IST EWIGKEIT KEIN TOD KANN SIE ERSCHÜTTERN UND KEINE ZUKUNFT STERBEN SEHN." Medaljens bagside er et lille relief med et motiv: "Uvejr omkring en enlig klippe, som rager op af havet". - Medaljen er formet til et skeblad, som har inskriptionen opad, og knæet, hvor skeblad og skaft mødes, udgør et lille "skjold", hvorpå initialerne "CG" står.
Der kunne være en sammenhæng med de omtalte indstillinger om tysk/polsk hædersbevisning og om medaljer og Dannebrugsorden til "Lieutenanten Carl Galster" efter forsvaret af Skanse Nr. VIII i 1864 og så denne ske. - Jeg ved det ikke, men det er da tankevækkende!