1. Et af Julius Galsters første tiltag var at starte en sygekasse for arbejderne ved virksomheden. For nogle år siden dukkede fire kassekladder frem af glemselen, og af de spredte bemærkninger i protokollerne fremgår det, at denne sygekasse udbetalte ca. 70 % af lønnen i "sygepenge" og i tilgift betalte "kopsætning", sygetransport til "sygestuen" i Aalborg samt et betydeligt beløb til medicin.
2. Ret hurtigt efter begyndte Galster opførelsen af boliger til virksomhedens arbejdere og funktionærer, i alt 20 lejligheder med have til hver på den nuværende Bondropsgade. Husene står stadig omend kraftigt restaureret i 1975-77. Arbejderboligerne, "Arabien" kaldet, blev sandsynligvis først færdige i 1857.
3. Galster købte brød i større partier, som han solgte til arbejderne og lod fortjenesten tilfalde sygekassen. I 1865 oprettede han egen brødfabrik "Gabrielsværk dampbageri", der blev opført i Søndergade 17 efter Nørresundbys brand 17/6 1865. Brødfabrikken ophørte 1889 efter Julius Galsters død.
4. 1 juni 1866 åbnede han i en lejlighed i Bondropsgade "Nørresundby Indkjøbsforening" - Danmarks første brugsforening". - Udsalget var åbent 2 gange ugentlig, tirsdag og fredag aften. Støbemesteren forestod regnskabet og formanden for sliberiet ordnede vareudleveringen. - Foreningens love blev vedtaget den 21. oktober 1866, og af lovene fremgår bl.a. at varerne skulle sælges kontant til gængse priser, at der skulle afholdes generalforsamling hvert kvartal, hvor der skulle tages bestemmelse om hvad der skulle købes næste kvartal. Desuden var der en række regler for henlæggelser til forskellige fonds, bl.a. til fremme af medlemmernes åndelige tarv og til reservefond. Udbyttet kunne først hæves, når der var 25 rdl. på kontoen.

Selvhjælp eller Cooperationen i Nørresundby ved Aalborg

"For ca. 12 Aar siden byggede jeg hyggelige Arbeiderboliger (20 Beboelsesleiligheder med Have til hver) til mine Arbeidere, samtidig stiftede de en Sygecasse, som nu eier en Capital af 400 Rdlr. Denne Sygecasse erholdt ofte en lille Bifortjeneste foruden Arbeidernes ugentlige Bidrag, ved at jeg kjøbte Brød i større Partier til Folkene, hvis Gevinst tilfaldt Sygecassen. Jeg tænkte ofte paa at gjøre noget til videre Hjælp for mine Arbeidere; jeg formener at ved at være Arbeidsgiver, istedetfor Arbeider, har man ogsaa dobbelte Pligter at opfylde, og en Arbeidsgiver maae dog have størst Fordeel, størst Tilfredshed, og et varigere Held, ved at varetage foruden sin, ogsaa Arbeiderens, end naar man stedse kun seer paa egen Fordeel, forglemmende at Arbeideren er sin Løn værd. Da blev jeg bekjendt med Hr. Adjunkt Dahlenborgs Skrift; dette fandt jeg saa godt, Tanken kom mig til Klarhed, at jeg strax oplæste Skriftet for mine Folk, og foreslog dem at tænke over, om de kunne have Lyst til en lignende Forening. Man var strax enig heri, naar jeg vilde være behjælpelig dermed, som jeg med Glæde indrømmede. Den første Betingelse var, at Sygecassen maatte laane Foreningen 100 Rdlr. Til at begynde med, man undgik derved at fordre Indskud, jeg indrømmede dem en Leilighed i mine Arbeiderboliger, for at Udsalget kunne være hvor Folkene boe (nu betale de selv Leien). Istedetfor at betale Varerne strax contant, indestaaer jeg for det Beløb hver Medlem kjøber, som da afdrages Løverdag Aften i hans Ugeløn. Ved disse Indrømmelser er det til Dato gaaet til alles Tilfredshed. I Førstningen var kun en eneste Mand Modstander heraf, og yttrede at ville udtræde, hvilket tillodes ham; men han kom tilbage, og bad om at optages igen. Han var imidlertid kommen til Erkjendelse af, at han her modtog kun gode Varer, som Foreningen holder sig strengt efterrettelig, og ved at høre hvad hans Kammerater havde indvunden, som kommer af sig selv, for jo mere der kjøbes desmere indvindes. I den Tid Foreningen har bestaaet har et Par Medlemmer saaledes modtaget hver over 25 Rdlr. som Overskud for deres Vedkommende.
     Udsalget er aabnet 2 Gange ugentlig, Tirsdag og Fredag Aften; at forestaae samme er den vigtigste Post næst Regnskabet. Min Mester forestaaer Regnskabet og min Formand i Sliberiet bestyrer ved Hjælp af de andre Arbeidere Udsalget af Varerne; det at forestaae Udsalget er forbunden med megen Arbeide og Bryderi, og at der passes godt derpaa, heroer det meget om Foreningen kan trives; de 2 førnævnte Mænd arbeide med Lyst og Iver for samme og sætte foruden Interessen en Ære i at holde alt i roesværdigste Orden. Efter min ringe herved indvundne Erfaring, formener jeg, at skal en slig Udsalgsforening krones med Held, maae den udgaae fra Arbeidernes egen Midte; een eneste for Sagen interesseret Arbeider, som er i Besiddelse af sine Kammeraters Tillid, kan udrette det meste, og meget mere, naar der er flere af den slags Folk, man undgaaer da, at det kommer til at være en Tvang for Arbeideren, som han ikke vil underkaste sig; der hører endvidere til, at Arbeidsgiverne maa støtte Sagen.
     I Aalborg forsøgte flere Arbeidsgivere og andre at oprette en Indkøbsforening dersteds, men uden Held; de forsømte at oplede interesserede Mænd af Arbeidernes Midte til at optræde og forestaae Foreningen. Det Held at faae et Par saadanne Mænd har jeg havt, og derfor er Sagen saa godt lykkedes for mig, til mine Folks Tilfredshed; ønskeligt ville det være om den Slags gavnlige Foreninger maatte hertillands blive lidt mere almindelige end de hidtil have været, hvorfor det har været mig en Fornøielse at meddele Dem nærværende Oplysning, som jeg ønsker maatte kunne være Dem til nogen Nytte, og som De kan benytte efter Ønske til Sagens Fremme i Almindelighed."

Når en arbejder havde fået en akkord, og det gik op for ham, at det ikke kunne betale sig for ham, sagde han til ham: "Du kan sige, hvor meget du kommer til at mangle i din timeløn," og så holdt han ham skadesløs.
     Sin aftentur gik han tit op til arbejderboligerne og kunne så sige til en af konerne: "Nå, bette madam, hvordan står det til?" Jo, hendes Peter var blevet syg, og hun var noget ængstelig. "Så sender vi lægen op til ham!" Det skete så på hans initiativ og for hans regning.
     Kristian IX og dronning Lovises sølvbryllup fejredes i Nørresundby af loyale borgere formedelst 25 kr. pr. persona. Det havde han og hans kone ikke lyst til at gå med til. - "Men her har I 50 kr.," sagde han til arbejderne, "så kan I feste deroppe i den tomme lejlighed i arbejderboligerne." Det er vel et spørgsmål, om majestæternes skål er blevet drukket med så stor begejstring som Julius Galsters af de 14 arbejdere og deres koner.
     Han var, som den børneven, han var, også flink ved arbejdernes børn. Når han gik op til sin plantage på Skansebakken, kunne han gå ind og hente en af dem. Så blev han udnævnt til skovfoged og hjalp fabrikanten med at bringe orden derinde. Det honore-redes med 25 øre; men der skulle købes sparemærker derfor. De kom også med ned i hans have ved havnen, og når han på kindens form kunne se, at de havde forsynet sig med frugt, forlangte han - med et smil - at de skulle agere stære og fløjte.

Laura Tuxen fortæller om bedstefaderen:

Bedstefar Galster husker jeg som en rask og rørig, spændstig og fin gammel Herre; han var vist en stor Børneven, for han var altid saa glad for os Børn og spøgede med os, naar vi var med ham i Haven eller oppe i Plantagen, som han næsten daglig tilsaa og værnede om med stor Interesse og Omhu; Haven og Plantagen var Bedstefars store Fritidsinteresse. Sofie, du og jeg var ofte med paa hans daglige Ture derop; du var jo den yngste, og naar det kneb for dig op ad Skansebakken, kom du op at ride paa Bedstefars Skuldre. Oppe i Plantagen legede vi mellem Grantræerne, indtil Bedstefar kaldte os hen for at finde Æbler paa de smaa Træer; Bedstefar havde nemlig altid Æbler og og Frugtkniv med; Æblerne skrællede han, delte og satte dem rundt paa Grangrenene; saa opdagede vi, at der voksede Æbler paa Grantræet, oven i Købet skrællede. Jeg husker en Jul, Bedstefar havde ladet et smukt Grantræ grave op med hele Roden, og det stod i en stor Urtepotte som Juletræ, blev saa igen sat paa sin Plads i Plantagen; det fik en tyk Stav til Støtte mod Blæsten, og Bedstefar viste os med Glæde den følgende Sommerferie, hvorledes det voksede og trivedes. Bedstefar var meget sirlig og pertentlig; jeg husker ham saa godt med det store, hvide, stivede Kravebryst, de snehvide Lærredsfrakker om Sommeren og det store sorte Silkehalstørklæde, som gik to Gange omkring Flippen og blev bundet i Sløjfe foran.
     Bedstefar var en stor Fremskridtsmand; Bedstemoder sagde altid, at Bedstefader vilde have haft det lettere, hvis han havde levet 30 eller 50 Aar senere; det viste sig nemlig altid, at de Planer, som Bedstefar saa gerne vilde have Byraadet til at gaa ind paa, altid gik igennem mange Aar senere. Da Bedstefar i sin Tid byggede Hjemmet, blev der indrettet Vandhane i Køkkenet, Vandet blev pumpet op i en kæmpestor Beholder paa Loftet, dengang var man ikke forvænt med at have en Vandhane over Køkkenvasken; der blev ogsaa installeret et W. C. i Lejligheden - meget ukendt paa den Tid. Bedstefar byggede og saa Arbejderboliger til sine Arbejdere paa Fabrikken, en hel Række Huse op mod Skansebakken, der var dengang en lille Have til hvert Hus; ofte var vi inde hos en af Familierne der, det interesserede Bedstefar meget at se, om Hjemmene blev holdt ordentlig og godt.
     Jeg tror, Bedstefader havde en udpræget Ordenssans; jeg kan huske hans store, hvide, velplejede Hænder, jeg tror ogsaa, han forlangte Orden af os Børn; jeg havde en lille Skuffe i Bedstefars Chatol, det stod inde i Soveværelset; der skulde jeg gemme min lille Guldmedaillon, som jeg bar i Fløjelsbaand om Halsen, og hver Morgen hente den inde hos Bedstefar.
     Noget af det sidste, jeg husker om Bedstefar, var fra en Sommerdag i Plantagen, Bedstefar havde dengang faaet plantet smaa bitte Bøgetræer; de var gravet dybt ned i Læ af Grantræerne, da sagde Bedstefar til os: "Hvis det lykkes at faa disse smaa Løvtræer til at gro, og hvis de vokser og bliver høje, og I saa maaske om mange Aar kan gaa under disse Birke- og Bøgetræer, saa tænk paa gamle Bedstefar". De Ord tænkte jeg meget paa, da jeg sidst - for ca. 10 Aar siden - gik under Løvtræerne i Bedstefars gamle Plantage.
     Jeg vilde ønske, vi havde været lidt ældre, inden Bedstefar døde, saa vi rigtig nu kunde huske, hvor prægtig og dygtig han var, en Bedstefader, som vi har god Grund til at beundre.
     Bedstefars ældste Barnebarn

[Skiltet ved Galstersgade i Nørresundby]. - Af Ålborg Kommunes gadeskilt ved Galstersgade fremgår: "Julius Galster (1819-1889), ejer af Jernstøberiet Gabriels Værk på hjørnet ved Sankt Peders gade. Navngivet 1896". - Jernstøberiet er først revet ned inden for de sidste 10 år, og hvor værket lå, har kommunen opført bygningen med navnet "Gabriels Værk", som bl.a. indeholder et Ældrecenter.