"Nørresundby Indkøbsforening"
- Danmarks første brugsforening
"Nørresundby Indkjøbsforening", artikel af Ketty Johansson i Sundsholmeren, nr. 52, side 13-19, 1996 - Lokalhistorisk Tidsskrift for Hvorup, Lindholm, Nørresundby og Nørre Uttrup.
Her i 100-året for dannelsen af Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger (FDB) bør det ikke glemmes, at Danmarks første brugsforening så dagens lys i Nørresundby den 1. juli 1866. Navnet var "Nørresundby Indkjøbsforening". Det er ganske vist! Vedtægterne er trykt hos Oluf Olufsen og opbevares på Det Kongelige Bibliotek. Medlemstallet var beskedent, vel ikke mere end en snes stykker og levetiden ca. 15 år. Så vidt vides inspirerede foreningen kun til en enkelt brugs i Hjørring. Men den var altså den første!
Brugsforeningen i Thisted - "Thisted Arbejderforening", der er blevet kaldt brugserne moderforening, daterer sig formelt til 1. juli 1866, men udsalget åbnede først den 1. november samme år.
Initiativtageren til brugsforeningen var fabrikant Julius Galster, "Gabrielsværk" Jern- og Metalstøberi, der var den store "igangsætter" i Nørresundby i midten af forrige århundrede. Julius Galster (f. 1819) var søn af agent Johan Georg Galster, der brød Aalborgkøbmændenes monopol og startede Nørresundby første købmandshandel - "Nørresundby Bod". Julius Galster havde borgerskab som købmand i Aalborg, men søgte majestæten, Frederik VII, om tilladelse til at drive Jern- og Metalstøberi i Nørresundby. Galster fik tilladelse i april 1853 og drev derefter et Jern- og Metalstøberi, som han kaldte "Gabrielsværk" efter sin ældste søn (f. 1854).
Galster var den patriakalske arbejdsgiver, der i tråd med liberalismens grundideer ville yde arbejderne hjælp til selvhjælp, således at de, uden at belaste lønkontoen, kunne "lære" at administrere såvel deres indkomster som deres hele tilværelse i bredere forstand. De skulle derved kunne højne deres levevis såvel åndeligt som legemligt.
Et af Julius Galsters første tiltag var at starte en sygekasse for arbejderne ved virksomheden. For nogle år siden dukkede fire kassekladder frem af glemselen. Af de spredte bemærkninger i protokollerne fremgår det, at denne sygekasse udbetalte ca. 70 % af lønnen i "sygepenge" og i tilgift betalte "kopsætning", sygetransport til "sygestuen" i Aalborg samt et betydeligt beløb til medicin.
Ret hurtigt efter begyndte Galster opførelsen af boliger til virksomhedens arbejdere og funktionærer, i alt 20 lejligheder med have til hver på den nuværende Bondropsgade. Husene står stadig omend kraftigt restaureret i 1975-77. Arbejderboligerne, "Arabien" kaldet, der er afbildet på det kendte litografi af I.C. Bruun, med titlen "Prospekt af Aalborg seet fra Sundby Skandsebakke", efter Naturen 1856, blev sandsynligvis først færdige i 1857.
Kassekladden har en særlig byggekonto, hvor der i sidste halvdel af 1856 konteres flere hundred tusinde mursten, tagsten, tømmer og 20 bilæggerovne. Husene var af forskellig størrelse med 2-4 lejligheder i hver. Lejlighedsstørrelsen var for de flestes vedkommende på ca. 32 m2. Rørdals arbejderboliger, opført 1891 (tegnet af Alexander Foss) var af nogenlunde samme størrelse. Om Julius Galsters arbejderboliger kan man sige, at de i hvert fald havde en sund beliggenhed på en sydvendt skråning med køkkenudsigt til "Skansen", der endnu ikke var beplantet. Galster påbegyndte beplantningen i april 1860. Af folketællingen 1860 fremgår, at der i de 20 lejligheder boede 79 personer. Det store hus i midten var forbeholdt kontoristen og bestyreren, der begge havde tjenestepige.
Galsters interesse for arbejderne standsede ikke med de forbedrede boligforhold. Han interesserede sig også for, hvordan deres ernæring var. Han købte brød i større partier, som han solgte til arbejderne og lod fortjenesten tilfalde sygekassen. I 1865 oprettede han en egen brødfabrik "Gabrielsværk dampbageri", der blev opført i Søndergade 17 efter Nørresundbys brand 17/6 1865. Brødfabrikken ophørte 1889 efter Julius Galsters død.
Galster var imidlertid ikke færdig med at ophjælpe sine arbejderes vilkår. Han skriver selv i et brev til månedsskriftet "Arbeideren" i 1868:
"Jeg formeener, at ved at være Arbeidsgiver, i stedet for Arbeider, har man ogsaa dobbelte Pligter at opfylde, og en Arbeidsgiver maae dog have størst Fordeel, størst Tilfredshed og et varigere Held ved at varetage foruden sine, ogsaa Arbeiderens, end naar man stedse kun seer paa egen Fordel, forglemmende at Arbeideren er sin Løn værd".
I begyndelsen af 1866 blev Galster bekendt med en pjece af Adjunkt C. Dahlenborg, Aalborg med titlen: På hvilke Maader kan den ubemidlede Klasse selv skabe sig Kapital og Kredit? - Dahlenborg besvarer spørgsmålet ved at anbefale Rochdalebevægelsens løsningsmodel.
Rochdalebevægelsen havde sin rod i byen Rochdale i Lancashire, England, hvor 28 uldvævere i 1844 dannede en indkøbsforening, som skulle blive moderforening for brugsforeningsbevægelsen. Den umiddelbare årsag var, at "de havde været paavirkede af den slags Folk, som ophidsede Arbeiderne mod Fabriksherrerne og havde nylig til deres store Skade forgjæves forsøgt at tiltvinge sig en Forhøjelse af Arbeidslønnen".
Væverne måtte nu forsøge at forbedre deres levevilkår på anden vis. De dannede i stedet "The Equitable Pioneers'Society" - De retskafne Banebryderes Selskab.
Selskabets formålsparagraffer indeholdt bestemmelser om at arbejde for medlemmernes oplysning og dannelse, principper om kontantkøb og kontantsalg m.v.. Dahlenborg anbefalede kraftigt disse indkøbsselskaber, fordi de ikke alene "hjælper de ubemidlede til at spare, men ogsaa har en gunstig Indflydelse i moralsk Henseende; Thi man finder et langt villigere Øre for aandelig Paavirkning hos den mætte, end hos den sultne. Desuden er det en Lære i Orden at vænne Folk til at betale kontant". - Galster blev fyr og flamme for ideen, holdt "informationsmøde" med arbejderne den 26. maj og åbnede udsalget allerede den l. juni 1866 i en lejlighed i Bondropsgade, som han stillede gratis til rådighed. Udsalget var åbent 2 gange ugentlig, tirsdag og fredag aften. Støbemesteren forestod regnskabet og formanden for sliberiet ordnede vareudleveringen.
Foreningens love blev vedtaget den 21. oktober 1866. Af lovene fremgår bl.a. at varerne skulle sælges kontant til gængse priser, at der skulle afholdes generalforsamling hvert kvartal, hvor der skulle tages bestemmelse om hvad der skulle købes næste kvartal. Desuden var der en række regler for henlæggelser til forskellige fonds, bl.a. til fremme af medlemmernes åndelige tarv og til reservefond. Udbyttet kunne først hæves, når der var 25 rdl. på kontoen.
Annonce i Aalborg Stiftstidende, 27. juli 1876
Dog var der en "musefældeklausul"; medlemmerne forpligtede sig til kun at handle i indkøbsforeningen. Hvis det blev opdaget, at nogen købte de samme varer andetsteds, blev de smidt ud og fortabte den udbyttedel, som de kunne tilkomme ved næste kvartalsgeneralforsamling. Til gengæld kunne ikke-medlemmer handle i udsalget mod halvt udbytte.
At indkøbsforeningen havde styr på sine medlemmer var ikke helt enestående i de første brugsforeninger. Arbejderforeningen i Randers, der var brugsforening nr. 3 i Danmark, kunne smide folk ud, hvis de gik til socialistmøde i de bevægede år i 1870-erne. En vigtig forudsætning for en sådan forenings succes var, mente Galster, at den skulle ".. udgaa fra Arbeidernes egen Midte: En eneste for Sagen interesseret Arbeider, som er i Besiddelse af sine Kammeraters Tillid, kan udrette det meste ... man undgaar da, at det kommer til at være en Tvang for Arbeideren, som han ikke vil underkaste sig. Desuden er det vigtigt, at Arbeidsgiveren støtter Sagen". Det opdragende sigte kommer her tydeligt frem, ligesom arbejderne dagligt havde dette for øje, når de gik gennem porten til virksomheden, hvor Galsters motto: "Intet nægtes den taalmodige og fornuftledende Bestræbelse" - var et memento.
Selvhjælpstankens principper, som Galster støttede, var en "bevægelse" som i 1860-erne kom til udtryk i en forening "associationen", der fra 1868-76 udgav det omtalte månedsskrift "Arbeideren". l dette blad blev de forskellige indkøbsforeninger udførligt omtalt ligesom det indeholdt en egentlig brugsforeningsstatistik. Redaktøren var bogholder i Privatbanken og senere sparekasseinspektør Viggo Faber. Faber og Galster kom åbenbart på kant af hinanden, hvilket resulterede i, at Nørresundby Indkjøbsforening blev tiet ihjel. Det er først i den nyere forskning, at foreningen er blevet nævnt, men den har ikke formået at gøre Thisted Arbejderforening rangen stridig i lærebogs- og opslagslitteraturen.
Kontroversen Faber/Galster kunne være et udtryk for en anden side af den pædagogiske Galster, nemlig en mere stridbar sådan. - Julius Galster blev af både sin mor og sin bror Lorentz Galster, betegnet som uforsonlig og hård. Julius og Lorentz havde efter faderens død i fællesskab drevet købmandsgården i Nørresundby sammen med moderen. - Det gik ikke. Julius opsagde kompagniskabet i 1853 og begyndte for sig selv. Julius Galster var aktiv på mange områder og derfor også medlem af kommunalbestyrelsen fra 1866-71. - Det blev en stormfuld periode - Forhandlingsprotokollen fortæller om, hvordan han idelig tog særstandpunkter, klagede til ministeriet og var i det hele taget kolerisk og yderst besværlig. Han var i aller højeste grad en mangesidet person.
Da Julius Galster døde i 1889 - 70 år gammel - skillingede arbejderne sammen til en mindeplade med teksten: "Et sidst Farvel og kjærligt Minde. Fra samtlige Arbejdere."
Her i 130-året for starten af Danmarks første brugsforening gør det godt at konstatere, at Nørresundby rent faktisk formåede at være på forkant af udviklingen på trods af den store brandkatastrofe i 1865.
Ketty Johansson.
© 2000
Leif Bach-Petersen, Hovedgaden 32 - Tornemark, 4262 Sandved - Telefon: (+45) 5545 2550
