Historien bag det, vi finder

Slægtsforskning er andet end gener og navne
     Historien med skikke, traditioner og vilkår, som følger med samfundets stade på et givet tidspunkt, er i høj grad bestemmende for livets tilskikkelser og anernes og familiens livsforløb.
     Man søger navne og datoer, men man interesserer sig også for, hvordan anerne levede, og hvordan muligheder og vilkår blev bestemmede for slægtens udvikling - Familiens tiltag og de følgende ændringer af familiens muligheder.
     Jeg har på de efterfølgende sider forsøgt summarisk at opgøre historien op gennem 1800'tallet. - Slægtens 200-årige periode i Danmark er sammenfaldende med en tid, hvor tingene er gået meget stærkt - med ændringer fra enevælde til folkestyre - og fra hoveri og kummerlige vilkår til i det store hele social lighed og et velfærdssamfund med høj teknologisk udvikling.
     Jeg har med vilje kun beskrevet tiden op mod 1900. - Tiden efter da kan vi lære om ved at høre på "de gamles fortælling om deres liv og oplevelser, hvad de husker fra deres forældre - og minder fra deres liv". - En virkelighed, vi som interesserede i slægtsforskning skal blive bedre til at indsamle, mens tid er!

Historiebeskrivelsen indeholder
Navneskik, trolovelse og ægteskab	Navneskik og retsskrivning, kirkelig vielse afløser trolovelse, bryllupsmiddagen var enkel og beskotningerne små - samt arrangerede ægteskaber.
De fattige havde kummerlige vilkår	Husmanden, daglejeren og indsidderen i tiden før landboreformerne, tiden efter udskiftningen, fattigdom og elendighed på landet - og de første fattiglove.
Landhåndværkeren	Smeden, huggeren og hjulmanden, tækkemanden, landsbyvæveren og -skrædderen samt lidt om den pligtige skudsmålsbog.
Vejen til demokrati og folkestyre	Danmark før 1830, en revolution i landbruget, frihedsideer og Stænderforsamlinger, enevælden falder i marts 1948, første slesvigske krig og Grundloven af 5. juni 1849.
Bønder og arbejdere organiseres, og nye partier dannes!	Industrialiseringens gennembrud i Europa, næringsfrihed, nederlaget i krigen 1864 var en uoprettelig katastrofe, landbrugets opgangstid og andelsbevægelsen, det industrielle gennembrud kom samtidigt i byerne, socialismen viser sig, Pios agitation og arbejderbevægelsen organiseres, "Socialisten" og det første partiprogram, fagforeninger og den faglige organisation - I 1884 lykkedes det arbejderpartiet at blive repræsenteret i Folketinget.
Koppevaccination og sygesikring	Koppevaccinationen indføres, og sygeplejeforeninger, begravelseskasser og sygekasser.
Ord, du møder i slægtsforskningen	Ord, du møder i slægtsforskningen. - Listen er dels en hjælp til forståelse, men ud af listens forskellige definitioner kan man også lære meget om skikke og traditioner.

Ved slægtsforskning kombinerer man oplysninger fra forskellige kilder
Man sporer sine rødder ved at trævle sin familie op. - Princippet i slægtsforskning er, at man arbejder sig bagud gennem generationerne ved at kombinere oplysninger fra forskellige kilder.

• I kirkebøgerne finder man dåb, konfirmation, vielse og begravelse; men man skal vide, hvilket sogn dåben, vielsen eller begravelsen er sket i! - Når man i kirkebogen finder en dåbsindførsel, vil der stå, hvem barnets forældre er, og hvem, der er gudmor og faddere. - Det er vigtigt at skrive det hele omhyggeligt af, for det kan være vigtige spor på vejen tilbage til den næste generation. - Det kunne jo f.eks. være en svigerinde eller en kusine, der er gudmor - eller en fætter, der er fadder, etc. - Især når de samme navne optræder ved flere børns dåb, bør man være årvågen. - Familiens valg af "faddere" og "forlovere" fortæller også lidt om familiens sociale status og ambitionsniveauet.
• I folketællingerne, kan man finde hele familien, som den så ud det år, hvor folketællingen blev holdt, og i folketællingerne ser man samtidigt, hvem der i øvrigt boede hos familien af tjenestefolk m.v. - Man skal vide, hvor familien boede, da tællingen blev holdt f.eks. et gadenavn i en købstad eller navnet på en landsby - og helst også det sogn, som landsbyen lå i. - Ud fra folketællingen kan man fornemme lidt om tilværelsens vilkår i familien.
• I skifteprotokoller og dødsanmeldelsesprotokoller finder man ud af, om de "rigtige" personer arver en mulig afdød ane. - Især i ældre tid kan skifterne også give meget detaljerede oplysninger om dødsboets indhold, og på den måde kan man få meget spændende oplysninger om forfædres hjem og hverdag.
• - Og sidst kan man af forsikingsprotokollerne lære om boligens standard, hjemmets indretning og familiens udnyttelse af mulighederne.

Til hjælp for særligt interesserede
vedlægges efterfølgende 3 ting, som iøvrigt ikke kan hentes fra andre menuer eller oversigter i materialet!

• Hjælpemateriale til indsamling af oplysninger fra familiens æeldre
• Slægtsforskerens 10 bud
• Litteraturliste