Hjælp til indsamling af oplysninger
fra familiens ældre medlemmer
Hovedreglen må være, at man noterer alt det ned, som det ældre familiemedlem får fortalt - også det, som man i forvejen véd - og ting, som man allerede véd ikke passer. Man kan aldrig vide, om man senere kan få brug for at vide, at netop dette har denne person også fortalt.
Kan man medbringe en båndoptager, er man sikker på, at få alle udsagnene med hjem. - Man kan samtidigt på den måde få oprettet en slags stemmearkiv over slægtens medlemmer og måske få opbevaret den dialekt, som slægten har talt gennem tiden. Optagelser på bånd er dog ikke problemfri, da man bl.a. skal huske på, at der endnu ikke er nogen, der ved, hvor længe bånd kan holde sig uden at smitte af. - En kendt er det dog, at båndene har godt af blive spillet en gang imellem. - Hverken af sikkerhedsmæssige eller praktiske grunde bør man imidlertid slå sig til tåls med, at man har oplysningerne på bånd, men som minimum bør man foretage en udskrift af de vigtigste oplysninger på sedler, som man kan sam-ordne med sine øvrige notater.
Der er mange ting, man kun kan få oplyst ved interviews med nulevende slægtsmedlemmer, men da det kan være svært at nå rundt til alle, må man i mange tilfælde nøjes med at sende et spørgeskema, eller opfordre dem til at nedskrive deres erindringer. Efterfølgende findes to eksempler på erindringslister til brug ved indsamling af oplysninger i slægtens hukommelse. - Begge er udarbejdet af skoleinspektør A. Strange Nielsen, Toksværd.
Hjælpeskemaer til slægtsforskning
- ved indsamling af oplysninger fra familiens ældre medlemmer.
Spørgeskema om personligt udseende og personlige egenskaber hos de nærmeste forfædre i forbindelse med slægtsforskning.