Ord, du møder i slægtsforskningen
De vigtigste helligdage og højtider:| Feria: | Hverdag |
| Festum: | Helligdag |
| Festum circumcinis: | Nytårsdag |
| Epiphania: | Helligtrekonger, 6. Januar |
| Dominicae post. Epiph. | Søndagene efter Helligtrekonger, antallet varierer mell. 1 og 6 |
| Kyndelmisse: | 2. Februar - lysenes messe, kyndel svarer til kerter og lys |
| Purificatio Mariæ Verginis: | Marie Renselsdag, Kyndelmisse, 2. Februar |
| Gratiarum Actionis, Festum: | 11. Februar - Taksigelsesfest for svenskekrigens udfald. - Stormen på København d. 10-11. Februar 1659 |
| Septuagesima: | 2. Søndag før fastelavn |
| Sexagesima: | Søndag før fastelavn |
| Esto mihi/ell. Quinquagesima: | Fastelavns søndag (7. Søndag før påske) |
| Invocavit/ell. Qvadragesima: | 1. Søndag efter Fastelavn |
| Reminiscere: | 2. Søndag efter Fastelavn |
| Oculi: | 3. Søndag efter Fastelavn |
| Lætare: | 4. Søndag efter Fastelavn |
| Judica: | 5. Søndag efter Fastelavn |
| Annuntiatio Virgins Mariæ: | Maria Bebudelsesdag, 25. marts |
| Dom. Palmarum: | Palmesøndag - søndag før påske |
| Viridium dies: | Skærtorsdag |
| Pascha: | Påske |
| Quasimodogeniti: | 1. søndag efter påske |
| Misericordia: | 2. søndag efter påske |
| Jubilate: | 3. søndag efter påske |
| Cantate: | 4. søndag efter påske |
| Rogate/ell.Vocem jucunditatis: | 5. søndag efter påske |
| Exaudi: | 6. søndag efter påske |
| Store Bededag: | 4. Fredag efter påske - indført ved forordning af 27. Marts 1686 |
| Voldermisse: | 1. Maj - gl. navn for Valborg Messe Ascensio Christi/ell. Xti Kristi Himmelfartsdag |
| Pentecostes: | Pinse - egentlig 50. Dag efter påske |
| Dom./Dominica: | Søndag |
| Dom. a. Trinit. | 1. - 2. - 3. osv. søndag før trinitatis |
| Benedicta: | Trinitatis søndag |
| Dom.post. trin. | 1. - 2. - 3.osv. søndag efter trinitatis |
| Visitatio Mariæ Virginis: | Marie besøgelsesdag, 2. Juli |
| St. Michael: | 29. September, efter ærkeengelen Michaels Helgendag - Katolsk helligdag der blev bibeholdt indtil 1770 - nu kendt som Mikkelsdag |
| Mikkelsdag: | 29. September - gl. skifte- og terminsdag. (St. Michael) |
| Omnium sanctorum, Festum: | Allehelgens dag, 1. November |
| Omnium Animarum; Festum: | Alle sjæles dag, 2. november |
| Dom. ad te levavi: | 1. søndag i advent |
| Dom. populus sion: | 2. søndag i advent |
| Dom gaudete in domino: | 3. søndag i advent |
| Dom. memento: | 4. søndag i advent |
| Nativitas Domini Christi (X): | Juledag |
| Natales: | Fødselsdagsfest - Dom. inter Natales Christi et Festum Circumcisionis, søndagen mellem jul og nytår. |
| 3-foldighedsfest: | Trinitatis søndag |
| 6-agesima: | Sexagesima |
| 7-tuagesima: | Septuagesima |
| 7-tembris: | September |
| 8-tobris: | Oktober |
| 9-bris: | November |
| X-bris: | December |
| X-ti: | Kristi |
| Absolution: | Syndsforladelse, offentlig skrifte. |
| Aetatis suae: | I en alder af .. år. |
| Afbygger eller parcellist: | Person der forpagter, fæster, evt. ejer eller driver et brug, som er udskilt fra en større Ejendom (parcel) |
| Afg./afgt.: | Forkortelse af afgangen eller afgået, dvs. afdød(e); bruges ofte synonymt med sal.=salig(e) |
| Agnat: | Mandlig slægtslinje, modsat Kognat. |
| Anno: | År, ofte forkortet a. eller A.( at regne efter Kriste fødsel) |
| Anonymus/a: | Uden navn, ofte dødfødt |
| Ante: | Før |
| Approbation: | Betyder godkendelse |
| Ascendens: | Slægt i opadstigende linie (forældre, bedsteforældre etc.) |
| Avia: | Bedstemor |
| Avus: | Bedstefar |
| Babtizatus/a/i: | Døbt |
| Beatus/a/i: | Salig, dvs. afdød |
| Boer på fælling: | Betegnelsen for et hus, der er opført på landsbyens fællesareal, altså landsbyens centrum, eller ofte betegnelsen på en udflyttet ejendom, der har fået jord på landsbyens tidligere fælled (fælles græsningsjord) |
| Bormand (boermand) | Se boer på fælling |
| Bonde og gaardbeboer: | Normalt lig med en gårdfæster (fæstebonde) i modsætning til en selvejergårdmand |
| Bonderytter: | En soldat, der af ryttergodserne blev stillet til et nationalt rytteri. |
| Brystsyge: | Tuberkulose. |
| Cognatisk: | I kvindelinie |
| Commater: | En kvindelig fadder. |
| Compater: | En mandlig fadder. |
| Confirmeret: | Dåb confirmeret (i kirken)= fremstilling i kirken efter forudgående hjemmedåb |
| Confitens: | Altergæst |
| Conjux: | En ægtefælle. |
| Copulation/copuleret: | Præsten copulerede de trolovede = vielse/viet |
| Compulatus/a/i: | Viet |
| Curator: | Formynder, værge, f.eks; com curatore patre/marito = med faderen/manden som værge |
| Curriculum vita: | Levnedsløb |
| Datum ut supra: | Den dato som er anført tidligere ovenfor/som førhen nævnt |
| Defunctus/a/i: | Er en afdød. |
| Denatus/a/i: | Er en afdød. |
| Deprecatrix: | Kvinder der er til skrifte |
| Descendens: | Slægt i nedstigende linie, efterkommere |
| Desponsation: | En trolovelse (forlovelse) |
| Dies: | Dag, fx eodem/ejodem/ejusdem die = samme dag som forud nævnte |
| Dies accepti baptismi: | Dåbsdag |
| Dies natalis: | Fødselsdag |
| Dies copulationis: | Bryllupsdag |
| Dies mortis: | Dødsdag |
| Dies sepulturae: | Begravelsesdag |
| Dominica/Dom: | Søndag |
| Faddere: | Dåbsvidner |
| Feria: | Hverdag. (feria sekunda; mandag) |
| Filia (filiola): | (lille) Datter |
| Filius (filiolus): | (lille) Søn |
| Forlovere: | Er for det meste to personer. De skal ved ægteskabets indgåelse bevidne, at der intet lovligt er til hinder for det påtænkte ægteskab. |
| Frater: | Broder |
| Fruentimmer: | Ofte en betegnelse for en kvinde, der har fået barn/børn uden for ægteskab. Betegnelsen "Ugift fruentimmer" træffes ofte i fx kirkebøger. |
| Fæstegaarde: | Bondegårde under et gods |
| Fæstehuse: | Visse huse på landet med mindst 2 skæpper jord |
| Gens: | Slægt |
| Gjordemoder: | Jordmoder |
| Gaardmand: | Normalt en selvejer bonde. - Præsterne er i kirkebøgerne ikke beskedne med at bruge betegnelsen gaardmand, selvom vedkommende reelt er gaardbruger eller gaardbeboer. |
| Hora: | Time (klokken) |
| Humatus/a/i: | Begravet |
| Ibidem eller ibid.: | Sammesteds |
| Illigitimus/a/i: | Uægte barn |
| Indsidder eller inderste: | En person, der bor til leje i et jordløst hus eller på en gård, ofte kun i et enkelt værelse. - Et inderstehus hørte som regel ikke til et gods, men til en bondegård. Foruden egentlige landarbejdere, var der en del tidligere gårdbrugere, der modtog aftægtsydelse, og endelig en del gifte tjenestefolk, der boede i et hus tilhørende den gård. hvor de tjente. Også nogle byhåndværkere boede som inderster. Endelig omfatter det også gruppen "stakler" (enker, enlige, syge, fattige, gamle etc.) |
| Introduktion eller int.: | Gifte kvinders indledelse i kirken efter barselsfærd, kaldes også ofte konens kirkegang, også vendingen "Konen indledt" forekommer. Skønt reformationen forkastede den katolske opfattelse, at barselskvinder blev urene i forbindelse med en fødsel, sejrede skikken, og den blev påbudt i Danske Lov. - I 1754 blev skikken gjort frivillig, men de fleste steder på landet fortsatte den som tradition, enkelte steder helt op i 1900'tallet. |
| Item: | Ligeledes eller endvidere |
| Jomfrue: | Ugift borgerdatter, eller datter af en person, som er uden for den almindelige bondestand, hvis døtre blot kaldtes piger. En frøken var før ca. 1650 en prinsesse, derefter og frem til ca. 1800 en adelig. Først fra ca. 1850 begynder betegnelsen at blive almindelig for en(hver) ugift kvinde - først i København og de større byer, sidst på landet |
| Katechumeni: | Elever, der undervises af præsten, før de kan komme til alters (forløber for konfirmationen) |
| Kongebrev: | En tilladelse til vielse, der under normale omstændigheder ikke gives, parret kunne f.eks. være slægtninge i forbudte led, eller en vielse uden forudgående lysning |
| Landsoldat: | Nationalt udskrevet soldat til lokalforsvaret, indkaldtes som regel kun i krise- og krigstider, hvorfor de ofte ses opført som tjenestekarl og landsoldat |
| Legitimus/a/i: | Ægte barn |
| Lejermål (lejermålsbøde): | Bøde for samleje, når parterne ikke er gift med hinanden (uden for ægteskab). Menige soldater og matroser var fritaget ved førstegangsforseelse. Kvinden ikke. Iflg. Danske Lov straffedes med bøde, subsidiært fængsel (hvis man ikke kunne betale), samt "åbenbar skrifte" i kirken. Straffen blev dog efterhånden mildnet væsentlig, i praksis ofte frigivet, hvis parterne giftede sig. Åbenbar skrifte ophævedes i 1767 og erstattet med 8 dages tugthus på vand og brød, som man dog kunne betale sig fra ved at løse en fritagelsesbevilling gennem Danske Kancelli for 10 rdl. stempelpapir. Denne ordning ophørte år 1800, mens lejermålsbøderne først ophævedes 1812, af hensyn til børnenes underhold. Bestemmelsen om forargeligt samliv fandtes dog i straffeloven frem til 1933. Alimentationsbidrag (børnepenge) kendtes fra 1763 og i 1790/94 kunne bidraget tvangsindrives. Fædre, der nægtede at betale, kunne indsættes i arbejdshus |
| Manu propria: | Med egen hånd, ofte forkortet m.p., mpria, ikke at forveksle med mpp., med påholden pen, altså det modsatte |
| Maritus/a: | Ægtefælle |
| Mater: | Moder |
| Matrikel: | Fortegnelse, især over ejendomme med angivelse af disses beskatningsgrundlag |
| Matrimonium: | Ægteskab |
| Matrina: | Kvindelig fadder, gudmoder |
| Meus/a/i: | Min |
| Mortuus/a/i: | Død |
| Natus/a/i: | Født |
| Nomine/nom.: | Ved navn |
| Nuptiæ: | Vielse |
| Obiit: | (Han, hun) døde |
| Olim: | Tidligere |
| Onus: | Byrde, skat - Især: com omnibus oneribus: med alle påhvilende skatter |
| Parentes: | Forældre |
| Pastor loci: | Stedets præst |
| Pater: | Fader |
| Patrinus: | Mandlig fadder |
| Pensionarius: | Forpagter |
| Pertimentia: | Tilliggende - Især: com omnibus pertinentiis; med alle tilliggende herligheder |
| Pige: | Alm. betegnelse for en ugift kvinde af jævn stand |
| Pom: | Forkortelse for pomeridiana = om eftermiddagen |
| Post: | Efter |
| Possessor: | Ejer, besidder |
| Posthumus/a: | Født efter faderens død |
| Pridie: | Dagen før |
| Proprietarius: | Ejer i betydningen godsejer. I løbet af 1800'årene skifter betegnelsen til at betyde ejer (proprietær) af en mellemstor gård på 12-20 tdr. hartkorn |
| Puerpa: | Barselskone |
| Recens/rec.: | Nuværende |
| Sepultus/a/i: | Begravet |
| Sive: | Eller |
| Slegfred: | Samlever |
| Slegfredbarn: | Barn født uden for ægteskab (uægte) |
| Socer: | Svigerfader |
| Soror: | Søster |
| Spontatus: | Dækker betegnelsen trolovet |
| Sportel: | Gebyr for embedsforretning |
| Spurius: | Et uægte barn |
| Stervbo: | Dødsbo |
| Styr: | En ældre betegnelse for skat |
| Sub hypotheca bonorum: | Med pant i ejendommen |
| Susceptrix: | Gudmoder |
| Testes baptismae: | Dåbsvidner eller faddere |
| Trolovelse: | En vigtig kirkelig ceremoni indtil 1799, bortfæstelse, et ægteskabsløfte givet i præstens, familiens og venners nærværelse. |
| Underhold: | Et frit ophold med kost og logi sammen med aftægt |
| Uxor: | Hustru |
| Vac./vacc.: | Ofte anvendt forkortelse for vaccination |
| Vide: | Se |
| Viduus/a: | Enkemand, enke |
| Vigilia: | Aftenen før en festdag, f.eks. Lillejuleaften |
| Vulgo: | Kaldet (gerne i forbindelse med et tilnavn) |
| Ægteskabsbevilling: |
|
| Ætatis: | Se actatis |
GN/maj 2002