Ord, du møder i slægtsforskningen

De vigtigste helligdage og højtider:
Feria: Hverdag
Festum: Helligdag
Festum circumcinis: Nytårsdag
Epiphania: Helligtrekonger, 6. Januar
Dominicae post. Epiph. Søndagene efter Helligtrekonger, antallet varierer mell. 1 og 6
Kyndelmisse: 2. Februar - lysenes messe, kyndel svarer til kerter og lys
Purificatio Mariæ Verginis: Marie Renselsdag, Kyndelmisse, 2. Februar
Gratiarum Actionis, Festum: 11. Februar - Taksigelsesfest for svenskekrigens udfald. - Stormen på København d. 10-11. Februar 1659
Septuagesima: 2. Søndag før fastelavn
Sexagesima: Søndag før fastelavn
Esto mihi/ell. Quinquagesima: Fastelavns søndag (7. Søndag før påske)
Invocavit/ell. Qvadragesima: 1. Søndag efter Fastelavn
Reminiscere: 2. Søndag efter Fastelavn
Oculi: 3. Søndag efter Fastelavn
Lætare: 4. Søndag efter Fastelavn
Judica: 5. Søndag efter Fastelavn
Annuntiatio Virgins Mariæ: Maria Bebudelsesdag, 25. marts
Dom. Palmarum: Palmesøndag - søndag før påske
Viridium dies: Skærtorsdag
Pascha: Påske
Quasimodogeniti: 1. søndag efter påske
Misericordia: 2. søndag efter påske
Jubilate: 3. søndag efter påske
Cantate: 4. søndag efter påske
Rogate/ell.Vocem jucunditatis: 5. søndag efter påske
Exaudi: 6. søndag efter påske
Store Bededag: 4. Fredag efter påske - indført ved forordning af 27. Marts 1686
Voldermisse: 1. Maj - gl. navn for Valborg Messe Ascensio Christi/ell. Xti Kristi Himmelfartsdag
Pentecostes: Pinse - egentlig 50. Dag efter påske
Dom./Dominica: Søndag
Dom. a. Trinit. 1. - 2. - 3. osv. søndag før trinitatis
Benedicta: Trinitatis søndag
Dom.post. trin. 1. - 2. - 3.osv. søndag efter trinitatis
Visitatio Mariæ Virginis: Marie besøgelsesdag, 2. Juli
St. Michael: 29. September, efter ærkeengelen Michaels Helgendag - Katolsk helligdag der blev bibeholdt indtil 1770 - nu kendt som Mikkelsdag
Mikkelsdag: 29. September - gl. skifte- og terminsdag. (St. Michael)
Omnium sanctorum, Festum: Allehelgens dag, 1. November
Omnium Animarum; Festum: Alle sjæles dag, 2. november
Dom. ad te levavi: 1. søndag i advent
Dom. populus sion: 2. søndag i advent
Dom gaudete in domino: 3. søndag i advent
Dom. memento: 4. søndag i advent
Nativitas Domini Christi (X): Juledag
Natales: Fødselsdagsfest - Dom. inter Natales Christi et Festum Circumcisionis, søndagen mellem jul og nytår.
3-foldighedsfest: Trinitatis søndag
6-agesima: Sexagesima
7-tuagesima: Septuagesima
7-tembris: September
8-tobris: Oktober
9-bris: November
X-bris: December
X-ti: Kristi

Andre ord og udtryk:
(endelserne "-us" er hankøn, "-a" hunkøn og "-i" flertal på latin):
Absolution: Syndsforladelse, offentlig skrifte.
Aetatis suae: I en alder af .. år.
Afbygger eller parcellist: Person der forpagter, fæster, evt. ejer eller driver et brug, som er udskilt fra en større Ejendom (parcel)
Afg./afgt.: Forkortelse af afgangen eller afgået, dvs. afdød(e); bruges ofte synonymt med sal.=salig(e)
Agnat: Mandlig slægtslinje, modsat Kognat.
Anno: År, ofte forkortet a. eller A.( at regne efter Kriste fødsel)
Anonymus/a: Uden navn, ofte dødfødt
Ante: Før
Approbation: Betyder godkendelse
Ascendens: Slægt i opadstigende linie (forældre, bedsteforældre etc.)
Avia: Bedstemor
Avus: Bedstefar
Babtizatus/a/i: Døbt
Beatus/a/i: Salig, dvs. afdød
Boer på fælling: Betegnelsen for et hus, der er opført på landsbyens fællesareal, altså landsbyens centrum, eller ofte betegnelsen på en udflyttet ejendom, der har fået jord på landsbyens tidligere fælled (fælles græsningsjord)
Bormand (boermand) Se boer på fælling
Bonde og gaardbeboer: Normalt lig med en gårdfæster (fæstebonde) i modsætning til en selvejergårdmand
Bonderytter: En soldat, der af ryttergodserne blev stillet til et nationalt rytteri.
Brystsyge: Tuberkulose.
Cognatisk: I kvindelinie
Commater: En kvindelig fadder.
Compater: En mandlig fadder.
Confirmeret: Dåb confirmeret (i kirken)= fremstilling i kirken efter forudgående hjemmedåb
Confitens: Altergæst
Conjux: En ægtefælle.
Copulation/copuleret: Præsten copulerede de trolovede = vielse/viet
Compulatus/a/i: Viet
Curator: Formynder, værge, f.eks; com curatore patre/marito = med faderen/manden som værge
Curriculum vita: Levnedsløb
Datum ut supra: Den dato som er anført tidligere ovenfor/som førhen nævnt
Defunctus/a/i: Er en afdød.
Denatus/a/i: Er en afdød.
Deprecatrix: Kvinder der er til skrifte
Descendens: Slægt i nedstigende linie, efterkommere
Desponsation: En trolovelse (forlovelse)
Dies: Dag, fx eodem/ejodem/ejusdem die = samme dag som forud nævnte
Dies accepti baptismi: Dåbsdag
Dies natalis: Fødselsdag
Dies copulationis: Bryllupsdag
Dies mortis: Dødsdag
Dies sepulturae: Begravelsesdag
Dominica/Dom: Søndag
Faddere: Dåbsvidner
Feria: Hverdag. (feria sekunda; mandag)
Filia (filiola): (lille) Datter
Filius (filiolus): (lille) Søn
Forlovere: Er for det meste to personer. De skal ved ægteskabets indgåelse bevidne, at der intet lovligt er til hinder for det påtænkte ægteskab.
Frater: Broder
Fruentimmer: Ofte en betegnelse for en kvinde, der har fået barn/børn uden for ægteskab. Betegnelsen "Ugift fruentimmer" træffes ofte i fx kirkebøger.
Fæstegaarde: Bondegårde under et gods
Fæstehuse: Visse huse på landet med mindst 2 skæpper jord
Gens: Slægt
Gjordemoder: Jordmoder
Gaardmand: Normalt en selvejer bonde. - Præsterne er i kirkebøgerne ikke beskedne med at bruge betegnelsen gaardmand, selvom vedkommende reelt er gaardbruger eller gaardbeboer.
Hora: Time (klokken)
Humatus/a/i: Begravet
Ibidem eller ibid.: Sammesteds
Illigitimus/a/i: Uægte barn
Indsidder eller inderste: En person, der bor til leje i et jordløst hus eller på en gård, ofte kun i et enkelt værelse. - Et inderstehus hørte som regel ikke til et gods, men til en bondegård. Foruden egentlige landarbejdere, var der en del tidligere gårdbrugere, der modtog aftægtsydelse, og endelig en del gifte tjenestefolk, der boede i et hus tilhørende den gård. hvor de tjente. Også nogle byhåndværkere boede som inderster. Endelig omfatter det også gruppen "stakler" (enker, enlige, syge, fattige, gamle etc.)
Introduktion eller int.: Gifte kvinders indledelse i kirken efter barselsfærd, kaldes også ofte konens kirkegang, også vendingen "Konen indledt" forekommer. Skønt reformationen forkastede den katolske opfattelse, at barselskvinder blev urene i forbindelse med en fødsel, sejrede skikken, og den blev påbudt i Danske Lov. - I 1754 blev skikken gjort frivillig, men de fleste steder på landet fortsatte den som tradition, enkelte steder helt op i 1900'tallet.
Item: Ligeledes eller endvidere
Jomfrue: Ugift borgerdatter, eller datter af en person, som er uden for den almindelige bondestand, hvis døtre blot kaldtes piger. En frøken var før ca. 1650 en prinsesse, derefter og frem til ca. 1800 en adelig. Først fra ca. 1850 begynder betegnelsen at blive almindelig for en(hver) ugift kvinde - først i København og de større byer, sidst på landet
Katechumeni: Elever, der undervises af præsten, før de kan komme til alters (forløber for konfirmationen)
Kongebrev: En tilladelse til vielse, der under normale omstændigheder ikke gives, parret kunne f.eks. være slægtninge i forbudte led, eller en vielse uden forudgående lysning
Landsoldat: Nationalt udskrevet soldat til lokalforsvaret, indkaldtes som regel kun i krise- og krigstider, hvorfor de ofte ses opført som tjenestekarl og landsoldat
Legitimus/a/i: Ægte barn
Lejermål (lejermålsbøde): Bøde for samleje, når parterne ikke er gift med hinanden (uden for ægteskab). Menige soldater og matroser var fritaget ved førstegangsforseelse. Kvinden ikke. Iflg. Danske Lov straffedes med bøde, subsidiært fængsel (hvis man ikke kunne betale), samt "åbenbar skrifte" i kirken. Straffen blev dog efterhånden mildnet væsentlig, i praksis ofte frigivet, hvis parterne giftede sig. Åbenbar skrifte ophævedes i 1767 og erstattet med 8 dages tugthus på vand og brød, som man dog kunne betale sig fra ved at løse en fritagelsesbevilling gennem Danske Kancelli for 10 rdl. stempelpapir. Denne ordning ophørte år 1800, mens lejermålsbøderne først ophævedes 1812, af hensyn til børnenes underhold. Bestemmelsen om forargeligt samliv fandtes dog i straffeloven frem til 1933. Alimentationsbidrag (børnepenge) kendtes fra 1763 og i 1790/94 kunne bidraget tvangsindrives. Fædre, der nægtede at betale, kunne indsættes i arbejdshus
Manu propria: Med egen hånd, ofte forkortet m.p., mpria, ikke at forveksle med mpp., med påholden pen, altså det modsatte
Maritus/a: Ægtefælle
Mater: Moder
Matrikel: Fortegnelse, især over ejendomme med angivelse af disses beskatningsgrundlag
Matrimonium: Ægteskab
Matrina: Kvindelig fadder, gudmoder
Meus/a/i: Min
Mortuus/a/i: Død
Natus/a/i: Født
Nomine/nom.: Ved navn
Nuptiæ: Vielse
Obiit: (Han, hun) døde
Olim: Tidligere
Onus: Byrde, skat - Især: com omnibus oneribus: med alle påhvilende skatter
Parentes: Forældre
Pastor loci: Stedets præst
Pater: Fader
Patrinus: Mandlig fadder
Pensionarius: Forpagter
Pertimentia: Tilliggende - Især: com omnibus pertinentiis; med alle tilliggende herligheder
Pige: Alm. betegnelse for en ugift kvinde af jævn stand
Pom: Forkortelse for pomeridiana = om eftermiddagen
Post: Efter
Possessor: Ejer, besidder
Posthumus/a: Født efter faderens død
Pridie: Dagen før
Proprietarius: Ejer i betydningen godsejer. I løbet af 1800'årene skifter betegnelsen til at betyde ejer (proprietær) af en mellemstor gård på 12-20 tdr. hartkorn
Puerpa: Barselskone
Recens/rec.: Nuværende
Sepultus/a/i: Begravet
Sive: Eller
Slegfred: Samlever
Slegfredbarn: Barn født uden for ægteskab (uægte)
Socer: Svigerfader
Soror: Søster
Spontatus: Dækker betegnelsen trolovet
Sportel: Gebyr for embedsforretning
Spurius: Et uægte barn
Stervbo: Dødsbo
Styr: En ældre betegnelse for skat
Sub hypotheca bonorum: Med pant i ejendommen
Susceptrix: Gudmoder
Testes baptismae: Dåbsvidner eller faddere
Trolovelse: En vigtig kirkelig ceremoni indtil 1799, bortfæstelse, et ægteskabsløfte givet i præstens, familiens og venners nærværelse.
Underhold: Et frit ophold med kost og logi sammen med aftægt
Uxor: Hustru
Vac./vacc.: Ofte anvendt forkortelse for vaccination
Vide: Se
Viduus/a: Enkemand, enke
Vigilia: Aftenen før en festdag, f.eks. Lillejuleaften
Vulgo: Kaldet (gerne i forbindelse med et tilnavn)
Ægteskabsbevilling:
Eller ægteskabsdispens(ation) blev oprindelig givet (udstedt) af kongen (Danske Kancelli), senere af amtmændene ad mandatum. I ældre tid findes de indført i Danske Kancellis registre (i Rigsarkivet Sjællandske, smålenske, fynske, jyske ...registre), senere i amtsarkiverne el. amtsstuernes blanketregnskaber m.m. i (Landsarkiverne). De mest alm. typer ægteskabsbevillinger er:
  1. tilladelse til ægteskab i forbudne led,
  2. vielse i hjemmet (huscopulation),
  3. vielse uden forudgående trolovelse og lysning,
  4. 4, vielse på fremmed sted, ved fremmed (selvvalgt) præst, etc.
Bevillingerne skulle indløses, dvs. betales og originalerne blev udfærdiget på stempelpapir. I 1600'tallet var det endvidere almindeligt, at bevillingssøger skulle betale et beløb til det nærmeste hospital, latinskole ell. lign. - En stor del af disse bevillinger blev indgivet, fordi det f.eks. blev regnet for fornemt og fint at blive viet i hjemmet, et privilegium som tidligere alene var forbeholdt adelen.
Ætatis: Se actatis

GN/maj 2002


[Gå retur til forrige side]  [ Udskriv denne side]  [Gå til top af dokument]

© 2000 Leif Bach-Petersen, Hovedgaden 32 - Tornemark, 4262 Sandved - Telefon: (+45) 5545 2550